Center for Skole og Dagtilbud

Præsentation af centeret

Center for Skole og Dagtilbud varetager den overordnede ledelse af kommunens dagtilbud, skolevæsen, sundhedspleje og tandpleje.

Centeret består af seks afdelinger: Dagtilbudsafdelingen, Skoleafdelingen, Sundhedsplejen, Tandplejen, Center for Udvikling, Læring og Trivsel (CULT), samt et sekretariat.

Egedal Kommune har fra 1. august 2015 4 distriktsskoler med tilhørende fritidsordninger, fordelt på 12 matrikler, et 10. klassecenter og en ungdomsskole. Endvidere har kommunen 32 daginstitutioner, som organisatorisk er fordelt på 4 områder. Herudover er der to private daginstitutioner, en selvejende institution, en dagplejeordning og otte fritidsklubber. 

Beretning

Medielæringsstrategi

2015 har været præget af implementering og fortsat udvikling af medielæringsstrategien, samt operationalisering af denne. Strategien skal sikre, at læring og de nye muligheder gennem IT spiller sammen i kommunens dagtilbud og skoler.

Lokalt arbejdes der med en digital bog, der skal give en endnu bedre overgang fra dagtilbud til skole. Kommunens medielæringsstrategi dækker som noget nyt i Danmark hele 0-18 års området, hvilket har resulteret i national interesse – som bl.a. indebærer, at kommunens skoler og institutioner hyppigt bliver besøgt af fagfolk fra andre kommuner og organisationer der ønsker at se, hvordan børn og ansatte arbejder med læring og IT.

Læsekompetenceplan

De tidligere Skoleudvalg og Familieudvalg har vedtaget en læsekompetenceplan for 0-18 års området. Den beskriver, hvordan der skal arbejdes med sprog og læsning i dagtilbud og skoler. Hovedsigtet med læsekompetenceplanen er, at alle voksne omkring et barn ved, hvordan der kan arbejdes med sprog. Hovedvægten lægges på læsning og skrivning med metoder, som fremmer sprogforståelse, skrivetilegnelse, læsning og læring. Fokus er at skabe en fælles indgang til arbejdet med sprog og læsning blandt de professionelle, men også at involvere barnets nærmeste i læseindlæringen. Læsekompetenceplanen skal være med til at sikre, at der sættes fokus på læsning, så Egedal Kommunes børn og unge er blandt de bedste læsere i landet. I 2015 har arbejdet med fortsat implementering og konsolidering af læsekompetenceplanen haft høj prioritet.

Inklusionsstrategi

Centeret har i samarbejde med Center for Social Service udarbejdet en inklusionsstrategi, som var til høring i starten af 2014 og blev vedtaget i august 2014.

Inklusionsstrategien skal sikre en sammenhæng i arbejdet med inklusion både i dagtilbud og skole. Desuden skal den sikre, at der sættes fokus på anvendelse af ressourcer både til støtte for børnene og til efter/videreuddannelse af personale. 

Områderne i centeret

Dagtilbudsområdet

Inklusion

I dagtilbuddene har de særligt uddannede pædagogiske inklusionsvejledere og støttepædagogkorpset i samarbejde med institutionernes faste personale styrket det generelle pædagogiske læringsmiljø. Sigtet er at der ikke som tidligere opleves et stigende antal børn der eksluderes, men at alle børn bliver aktive deltagere i det sociale fællesskab. Næsten 70 % af daginstitutionerne har haft forløb med en pædagogisk inklusionsvejleder. 

ICDP – International Child Development Program

I samarbejde med UCN Nordjylland er der frem til 2016 planlagt ICDP kompetenceudvikling/uddannelse, for alle pædagoger på dagtilbud og klubområdet i Egedal kommune. ICDP- programmet er et teori- og evidensbaseret forebyggelsesprogram, der er udformet af to norske psykologiprofessorer. ICDP er et træningsprogram, der kan understøtte og udvikle pædagogisk relationskompetence hos pædagoger eller andre, der arbejder indenfor området. Målet er at udvikle og forbedre kvaliteten af relationen mellem pædagoger, og de børn de arbejder med. Centralt i ICDP står 8 samspilstemaer, som ramme for beskrivelse, analyse og refleksion af pædagogisk praksis. Børn og unges udvikling og inklusion i fællesskabet er afhængig af kvaliteten af deres samspil og relationer til deres centrale omsorgsgivere – forældre og nære professionelle omsorgsgivere. ICDP tankegangen har ligeledes stor fokus på et tæt samarbejdet med forældregruppen.

Science

Fra 2012 er der sat fokus på Science i dagtilbud. Målet er, at udvikle og understøtte den naturfaglige læring i daginstitutionerne. I uge 39 i 2015 afholdt Egedal Kommunes daginstitutioner en science-uge. Her havde institutionerne arbejdende værksteder, hvor man bød hinanden og forældrene ind til deltagelse og vidensdeling. Målet var, at få et større fokus på læring med et naturvidenskabeligt omdrejningspunkt, vidensdeling på tværs af dagtilbud, inddragelse af lokalmiljøet, biblioteket mv. Evalueringen af Science-ugen har vist en betydelig vidensdeling blandt personale og læring hos børnene. Der var ligeledes et stort fremmøde og engagement fra forældrenes side. Projektet blev i 2013 udvidet til også at omfatte skoler og fritidsklubber.

Sprogpakke

Der har siden 2013 været arbejdet med ”sprogpakken”, som har sigte mod at højne det generelle sproglige læringsmiljø i daginstitutionen (i øvrigt sammentænkt med læsekompetenceplanen).

Ministerielle midler til dagtilbud

Centeret har i 2015 modtaget 1,9 mio. kr. fra ministeriet til ansættelse af flere pædagoger i dagtilbud. Et tilsvarende beløb modtages i 2016 og derefter indregnes beløbet i bloktilskuddet. Der er ansat 12 pædagoger i perioden fra 1. august til 31. december. Dette reguleres i 2016.

Klubber

2015 har for klubbernes vedkommende været præget af implementering af skolereformen, hvor mange klubmedarbejdere har fået et nyt arbejdsområde, den ”Understøttende Undervisning” i folkeskolen, som de har skullet udvikle i samarbejde med skolernes lærere. 

Skoleområdet 

Folkeskolereform

Den 1. august 2014 trådte den nye folkeskolereform i kraft. Det første skoleår gav en del udfordringer, hvor mange lærere valgte at flytte fra Egedal Kommune. Alle stillinger er dog blevet besat igen, men det har været en udfordring med en så stor udskiftning i lærerstaben. Fra 1. august 2015 er der dog sket en væsentlig stabilisering af lærerstaben. Fra 1. august blev lektiehjælp gjort obligatorisk.

Politiske mål

Skoleudvalget har vedtaget, at folkeskolerne skal arbejde med læsning, matematik/naturfag, elevers sociale kompetencer, idræt og sundhed og inklusion som indsatsområder i kommunalbestyrelsesperioden.

Skolerne har udarbejdet handleplaner for indsatsområderne. De fremgår af skolernes udviklingsplaner og lokale hjemmesider.

I henhold til Folkeskolelovens § 40a skal kommunalbestyrelsen udarbejde en årlig kvalitetsrapport. Skolerne udarbejder hver deres kvalitetsrapport. Rapporterne er gode redskaber til at skabe overblik i forhold til skolernes indsats for både politikere, Skoleafdelingen og skolerne.

Folketinget har besluttet at indføre nationale test i udvalgte fag på bestemte klassetrin: 

  • ●  I dansk med fokus på læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse

  • ●  I matematik i 3. og 6. klasse

  • ●  I engelsk i 7. klasse

  • ●  I fysik/kemi, geografi og biologi i 8. klasse.

     

Eleverne testes 10 gange i alt i løbet af ni års skolegang. Resultaterne af de enkelte test offentliggøres ikke, men bruges i skolernes daglige kvalitetsudviklingsarbejde.

De kommunale læse- og matematiktest viser, at den mindre tilbagegang i resultaterne i læsning er vendt og der er sket en bedring i de ældste klasser. Der skal dog stadig være målrettet indsats på læsning i de kommende år.

Læsekompetencecenter

Læsekompetencecenteret på Sandbjergcenteret viser gode resultater. Elever med særlige læse- indlæringsbehov visiteres til kompetencecenteret for en otte ugers periode. Alle elever, der har været igennem Læsekompetencecenteret har lært at læse gennem den intensive læseundervisning. Lærerne på elevernes hjemskole og forældrene undervises i, hvorledes barnets voksne skal følge op på den intensive indsats.

Inklusion

Antallet af elever, der har behov for specialpædagogisk bistand, er desværre stigende. Center for Skole og Dagtilbud har i ere år arbejdet med inklusion. Det har betydet, at der i 2015 er inkluderet ere børn med særlige behov i kommunens folkeskoler. Formålet med inklusion er at sikre den enkelte elev plads i det sociale fælleskab, og at skabe et bedre undervisningstilbud til elever med særlige behov i deres nærmiljø.

Fra 2011 til 2015 er der overført 24 mio. kr. fra specialområdet til normalområdet til støtte for inklusion.

Inklusionsuddannelse til alle lærere og pædagoger i skolen og SFO foregår over en 3-årig periode og afsluttes i foråret 2017. Forløbet blev forlænget på grund af de mange lærer ytninger.

Kompetenceudvikling

I forbindelse med folkeskolereformen har centeret modtaget 1,8 mio. kr., der bl. a. er øremærket til linjefagsuddannelse til lærere i folkeskolen, da der fra 2017 kræves, at alle lærere har linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer, i de fag de underviser i. Der skal aflægges regnskab til ministeriet for anvendelsen af midlerne.

LP Model

Alle skoler arbejder stadig med LP-modellen. LP-modellen er en pædagogisk og praktisk analysemodel for klassens lærere, hvor resultaterne baserer sig på forskning og i forståelse af læringsmiljøets betydning for elevernes sociale og faglige læring. Der lægges vægt på, at lærerne skal have fokus på interaktionen mellem eleven og omgivelserne, og sammen med dette også se kritisk på egen undervisning og klasseledelse. Skolerne har god gavn af LP modellen i deres arbejde med eleverne - og ikke mindst i arbejdet med inklusion. 

CULT 

Der er etableret en ny afdeling i centeret, hvor alle de specialpædagogiske tiltag er samlet.

Center for Udvikling, Læring og Trivsel.

Der Arbejdes stadig med at implementere den nye bekendtgørelse, hvor Pædagogisk Psykologisk Rådgivning involveres, når en elev har behov for mere end 12 lektioners støtte. Psykologerne er også involveret i at vurdere støtte til elever, der ikke har et så stort behov - eks. undervisningsdifferentiering, supplerende undervisning og holdundervisning.

I samarbejde med CULT og skolelederne er psykologernes og skoleledernes nye rolle defineret i forhold til den nye bekendtgørelse. Vægten bliver lagt på udvikling af gode læringsmiljøer og undervisning til alle samt på - i samarbejde med medarbejderne i skole og dagtilbud - at kvalificere inklusionsarbejdet.

Den nye lovgivning skaber mulighed for en anden praksis, hvor der bliver plads til og tydeligere fokus på det forebyggende, konsultative og udviklende arbejde. 

Tandplejen

Tandplejen har i 2015 arbejdet med sundhedsbudskaber samt anden viden om tænder til at vise på skærmen i venteværelserne. Det er ikke helt på plads, men vil snarest blive ibrugtaget. 

Profylakse

Tandplejen underviser i alle 4. klasser i kommunen om caries opståen og forebyggelse. Endvidere undervises i alle 6. klasser om syreskader på tænder, som følge af indtagelse af syrlige drikke og fødevarer.

Tandregulering

Tandregulering foregår i samarbejde med Furesø og Ballerup kommuner. Den fælles tandreguleringsklinik ligger i Ballerup. Samarbejdet er etableret for at sikre en høj faglig standard bl.a. ved mulighed for sparring blandt specialtandlægerne. Egedal Kommune betaler et beløb baseret på kommunens andel af 0-17 årige i forhold til de andre kommuner.

Visitation af alle børn og unge foretages ved hver undersøgelse af tandlæger og tandplejere. Senest i 12 års alderen skal det vurderes, om der skal screenes af en specialtandlæge med henblik på en eventuel tandreguleringsbehandling.

Omsorgstandpleje

Omsorgstandplejen er udliciteret til et privatfirma – Hjemmetandlægen I/S. Det betyder, at borgere, der visiteres til omsorgstandpleje, behandles af Hjemmetandlægen i eget hjem.

Specialtandpleje

Der er indgået en aftale med Frederikssund Kommune, således at borgere, der er visiteret til specialtandpleje, behandles i Frederikssund. 

Sundhedstjenesten 

Barselsbesøg

I de sidste 5-6 år er indlæggelsestiden efter et barns fødsel faldet markant. Det er blevet standard, at de fleste udskrives indenfor 4-6 timer efter fødslen. I Egedal har det medført tidligere besøg af en sundhedslejerske for at forebygge genindlæggelse for dehydrering, gulsot og ernæringsproblemer.

Sundhedsstyrelsen har revideret anbefalingerne for barselsperioden, og de nye anbefalinger indgår i den samlede beskrivelse af de regionale og kommunale opgaver i forbindelse med graviditet og barsel.

Sundhedstjenesten har implementeret barselsperioden på følgende måde: ”sundhedsplejersken tager telefonisk kontakt med familien senest på 3. dagen efter fødslen og vurderer i samråd med familien og ud fra et fagligt skøn om behov for et barselsbesøg, som tilrettelægges i løbet af ugen (mandag-lørdag)”.

For tidlig fødte

Der var 6 % af alle nyfødte, der var født før uge 37. Hovedparten af de familier med præmature børn har fået et eller flere behovsbesøg af en sundhedsplejerske ud fra en individuel vurdering af familiens ressourcer.

Efterfødselsreaktioner

Der har været kørt tre efterfødselsgrupper i samarbejde med Center for Social Service. Mellem 6-8 % nybagte mødre oplever en efterfødselsreaktion. Der tilbydes gruppeforløb efter en visitationssamtale for at vurdere, om den nybagte mor kan have glæde af det. Fædrene tilbydes et par gruppemøder kun for fædre. Grupperne mødes efter tre måneder for at drøfte, hvordan man i familien er kommet videre.

Hovedparten af dem, som har deltaget i gruppeforløb, har udtrykt stor tilfredshed med deltagelsen.

Forebyggelsespakkerne fra sundhedsstyrelsen

Sundhedsplejerskerne har planlagt, koordineret og støttet op omkring event hver måned i forbindelse med alle forebyggelsespakkerne til de 0-16 årige. Det var fra januar måned om tobakkens betydning, februar om seksuel sundhed til september måned om hygiejne.

Seksuel sundhed

95 % af de 16-95 årige danskere siger at seksuel sundhed er vigtig for deres livskvalitet ifølge en befolkningsundersøgelse. Sundhedsplejerskerne har været ude i flere daginstitutioner og SFO og har undervist i, hvad seksuel sundhed betyder for børn.

Initiativet skal støtte børnene i at udvikle en god seksuel sundhed og understøtte børnenes generelle sundhed. Sundhedsplejerskerne har deltaget i ”ugesex” med SSP og ungdomsskolen med 2 aftenarrangementer for elever i 7-9 klasse samt deres forældre.

Workshop om sundhed trivsel for 10. klassecentret

En fælles tværfaglig dag hvor eleverne reflekterede over alkohol, stoffer og seksualitet.

Arrangementet stod SSP, misbrugskonsulent, livstilværkstedet og en sundhedsplejerske for.

Workshop om sundhed/ trivsel for gymnasiet

En fælles tværfaglig dag hvor eleverne reflekterede over alkohol, stoffer og seksualitet.

Arrangementet stod SSP, misbrugskonsulent, livstilværkstedet og en sundhedsplejerske for.

0-6 årige børn med motoriske vanskeligheder

Der er set et stigende behov for vejledning til institutioner/ familier med børn med motoriske problematikker. Der har været et behov på 40 % mere end den afsatte tid.

Overvægtige nybagte mødre

Der har nu været gennemført 2 gruppeforløb over 1,5 år for overvægtige nybagte mødre efter ”små skridt metoden”. Alle deltagere fik et vægttab på mellem 7-10 kg., men det var svært at fastholde mødrene i gruppeforløbet, da de undervejs skulle starte på arbejde.

Overvægtige skoleelever

Antallet af overvægtige elever er stadig højt, men der er sket et fald, især hos de svært overvægtige.

Sundhedsplejerskerne har kørt gruppeforløb over 1,5 år for de overvægtige 6-7 klasseelever i samarbejde med ungdomsskolen. Det var svært at rekruttere de overvægtige elever.

Hos lidt over 50 % af eleverne faldt deres BMI, hvilket er et ot resultat. Lignende gruppeforløb vil ikke blive tilbudt igen, da sundhedsplejerskerne oplevede, at eleverne havde svært ved at indgå i et gruppeforløb, men de havde gavn af de individuelle samtaler.

Sundhedstjenesten vil i 2016 tilbyde et nyt koncept for de motiverede familier.

Håndhygiejne

Der har været stor fokus på håndhygiejne, da undersøgelser viser, at et fokus på håndhygiejne nedsætter sygeligheden blandt børn og voksne.

Alle daginstitutioner og dagplejen har taget imod et hygiejnetilsyn af en sundhedsplejerske. Alle nye SFO børn fik undervisning i håndhygiejne da de startede i SFO. Alle 2. klasser fik 2 timers undervisning om håndhygiejne, hvor der samtidig var praktiske øvelser.

Der blev udført en elektronisk spørgeundersøgelse på alle skoleelever, som viste at 27 % af alle elever vaskede deres hænder på under 10 sekunder, hvilket er for kort tid for at kunne udføre korrekt håndhygiejne.

Derudover viste resultatet at kun 40 % af alle elever huskede at vaske omkring deres negle.

Ud fra spørgeundersøgelsen blev der arrangeret event i form af flyers og uddeling af neglebørster. 

Nøgletal 

I budgettet var forudsat, at der i alt skulle passes 4.324 børn i Egedal Kommunes dagpleje, daginstitutioner, private pasningsordninger og klubber. Samlet har der været passet 4.301 børn.

Der er således passet 23 færre børn end forudsat i budgettet.
Som det fremgår af ovenstående tabel er det på klubområdet, at der er passet færre børn,hvilket vurderes at være en konsekvens af implementering af skolereformen med længere skoledage til følge.

Der er i løbet af året foretaget budgettilpasninger i overensstemmelse med denne forskydning mellem budgetteret og faktisk antal pladser i de forskellige pasningsformer. 

 

 

Budgetafvigelser 

På Sundhedstjenesten og Tandplejen er korrigeret budget større end oprindeligt budget. Årsagen er, at et mindreforbrug fra 2014 er overført til 2015.

På CSD Sekretariat og ledere var der i oprindeligt budget budgetteret med en effektivisering på ca. 5,5 mio. kr. Den er udmøntet i løbet af 2015, hvilket er årsagen til forskellen på oprindeligt og korrigeret budget.

På Skoler – Sekretariat og ledere er der foretaget en del budgetomplaceringer i løbet af året. I forbindelse med implementering af ny skolestruktur er lønbudget til de daglige pædagogiske ledere på skolerne omplaceret fra konti under centeret til konti på de enkelte skoler. Der er ligeledes omplaceret ca. 3 mio. kr. konto for støtteindsats under centeret til de skoler, hvor støtten er udført. Der er omplaceret ca. 19,3 mio. kr. fra PPR til området som led i at flytte ressourcer fra specialområdet til understøttelse af inklusion i normalområdet. Der er desuden gennemført en effektivisering på 2 mio. kr. på Skoler- Sekretariat og ledere.

Forskellen på oprindeligt og korrigeret budget på skolerne er dels konsekvenserne af skoleårets planlægning – klassedannelser og midler til at understøtte inklusionsindsatsen, dels at skolerne er tilført midler til kompetenceudvikling i forbindelse med implementering af skolereformen og forøget fokus på inklusionsindsatsen.

På Ungdomsskolen er der oprettet en ny 10. klasse i forbindelse med skoleåret 2015/16, hvilket der er tilført budget til. Der er foruden det, indhentet en effektivisering på 2 mio. kr. på Ungdomsskolen.

På PPR er budgettet reduceret med ca. 30 mio. kr. Af disse udgøres ca. 19,3 mio. kr. af en budgetomplacering til Skoler- Sekretariat og ledere som led i at understøtte inklusion i normalområdet og finansiere det ved at reducerer på specialområdet. Foruden denne budgetomplacering er der reduceret med ca. 11,3 mio. kr. som konsekvens af en regnskabsanalyse, der viste, at der på en række områder var budgetlagt med højere beløb, end forbruget i 2014 viste, at der var behov for. Det er betaling til andre kommuner 2,9 mio. kr., betaling til specialskoler 5,4 mio. kr. anbragte børn 1 mio. kr. og kørsel vedrørende specialskoler 2 mio. kr. Årsagen til at der var budgetlagt med et højere beløb end forbrugt i 2014 var, at budgettet ikke blev tilpasset i 2015. Der var merforbrug på andre konti, som mindreforbruget skulle have dækket.

På daginstitutionsområderne er forskellen på oprindeligt budget og korrigeret budget en konsekvens af at de budgetreguleres efter princippet om at pengene følger barnet, og da der er passet ere børn i institutionerne end forudsat i det oprindelige budget er der budgetomplaceret fra Dagtilbud – Sekretariat og ledere til institutionsområderne.

For selvejende institutioner er forskellen på oprindeligt og korrigeret budget, at der er overført et mindreforbrug fra 2014 til 2015.

På Klub Egedal er forskellen på oprindeligt budget og korrigeret budget overførsel af mindreforbrug fra 2014 til 2015 på ca. 1,4 mio. kr. samt en regulering af budgettet på grund af færre klubmedlemmer end der oprindeligt var budgetlagt med.

Regnskabsforklaringer

Mindreforbruget på Tandplejen på 1,8 mio. kr. svarer stort set til det mindreforbrug, der blev overført fra 2014. Forbruget i 2015 svarer derfor til det oprindelige budget. Tandplejens budget er budgetteret for lavt i 2016 af denne årsag. På Sundhedstjenesten svarer mindreforbruget ligeledes ca. til det overførte mindreforbrug fra 2014.

Merforbrug på Sekretariat og ledere er overvejende lønudgifter, som burde have været justeret i 2015.
Merforbrug på Skoler Sekretariat og ledere skyldes dels en negativ budgetpost på demografi skoler og SFO på netto ca. 9,3 mio. kr., dels at udgifter til kørsel af elever og afregning med Staten for privatskoleelever er betydelig større end budgetlagt. En del af de kørsels udgifter, som er bogført på Skoler Sekretariat og ledere henhører rettelig under PPR, så hvis merforbruget på Skoler Sekretariat og ledere blev reduceret med et beløb til kørsel, ville PPR’s forbrug stige tilsvarende.

På Distriktsskole Stenløse har der været et mindreforbrug på løn på ca. 1,2 mio. kr. og et merforbrug på øvrig drift på ca. 0,67 mio. kr. hvilket er et udtryk for skolens prioritering.
På Distriktsskole Smørum har der været et merforbrug på løn på ca. 3,2 mio. kr. og et mindreforbrug på øvrig drift på ca. 1,4 mio. kr. Ungdomsskolen har haft et mindreforbrug på ca. 1,6 mio. kr. hvilket dels skyldes, at der blev overført et mindreforbrug fra 2014, dels at der startede en ny 10. kl. op pr. august 2015, som der var tildelt helårsbudget til.

Merforbrug på Dagtilbud Sekretariat og ledere skyldes overvejende, at der er passet flere børn i daginstitutionerne og at dette er finansieret af demografipulje under Dagtilbud Sekretariat og ledere. Merforbruget her modsvares delvis af et mindreforbrug på Dagplejen, som har passet færre børn end budgetlagt.

Mindreforbruget på selvejende institutioner skyldes dels et overført mindreforbrug fra 2014 og at der ikke er afregnet for likviditet før regnskabsafslutningen. Dette vil ske efterfølgende og indgå i budget/driftstilskud for 2016. Merforbruget på private institutioner skyldes, at der har været flere indskrevne børn indskrevet i disse, end der var budgetlagt med. Da pengene følger barnet i både kommunale, selvejende og private institutioner modsvares et merforbrug disse steder af et mindreforbrug andre steder.