Jobcenteret

Præsentation af centeret

Jobcenteret har ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats, som sker med udgangspunkt i følgende love:

  • Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
  • Lov om aktiv socialpolitik
  • Lov om sygedagpenge
  • Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
  • Lov om integration af udlændinge i Danmark
  • Lov om danskuddannelse.

 

Det er Jobcenterets kerneopgave, at hjælpe borgere, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, eller som har vanskeligheder ved at bevare tilknytningen eksempelvis i tilfælde af sygdom. Indsatsen er målrettet og individuelt tilrettelagt for at minimere vejen tilbage på arbejdsmarkedet.

Virksomheder som søger arbejdskraft, eller som vil fastholde ansatte i beskæftigelse, kan søge om hjælp hertil. Jobcenteret opsøger virksomheder for at sikre arbejdspladser til borgere, der på grund af fysiske eller psykiske handicap har vanskeligt ved at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.

Beretning

Ledighed

Lavkonjunkturen, der for alvor slog igennem i Egedal Kommune i løbet af 2009, og som prægede arbejdsmarkedet frem til 2013, har sluppet sit tag i 2015. Således udgjorde ledigheden 2,6 procent i oktober 2015 sammenlignet med en ledighedsprocent på 2,9 procent i december 2014 og 3,5 procent i december 2013.

En sammenligning af bruttoledigheden i Egedal Kommune med ledigheden i Region Hovedstaden viser, at Egedal Kommune fortsat har en relativt lav ledighed. Bruttoledighedsprocenten i kommunen ligger med 2,6 procent således 1,9 procentpoint lavere end ledighedsprocenten på 4,5 procent i Region Hovedstadens under et. 

Integrationsområdet

Jobcenter Egedal har særligt fokus på integrationsområdet i 2016 grundet stigningen i kvoten af flygtninge, som Egedal Kommune hvert år modtager. Således er Egedal Kommunes kommunekvote steget fra 43 personer i 2014 til 134 personer i 2015. I 2016 udgør Egedal Kommunes kvote 177 personer svarende til en fordobling i forhold til 2014. For at håndtere den øgede arbejdsbyrde på området har Byrådet i 2015 bevilget opnormeringer svarende til to årsværk for en treårig periode.

Beskæftigelsesreformens 2. del

I 2015 er der sket en række ændringer i indsatsen for de forsikrede ledige som følge af implementeringen af Beskæftigelsesreformens 2. del. Reformen har medført en række ændringer på A-dagpengeområdet. Samtaleintensiteten med de ledige er blevet øget, således at der

fra 1. juli 2015 gennemføres samtaler med de ledige hver måned i det første halve år af ledighedsperioden i stedet for hver tredje måned. Herudover deltager A-kasserne i den 5. eller 6. samtale og i en samtale efter 16 måneders ledighed.

Fleksjobområdet

I 2015 har Jobcenteret styrket indsatsen over for de ledige fleksjobvisiterede borgere i form af ansættelse af mere personale. I forbindelse med opnormeringen på området er der igangsat en række initiativer på ledighedsydelsesområdet.

Rehabiliteringsteamet

Arbejdet i Rehabiliteringsteamet evalueres og styrkes fortsat. I forbindelse med rehabiliteringsindsatsen er der fokus på, at kommunerne arbejder langt mere tværfagligt og dermed udfordrer den traditionelle silo-tænkning imellem faggrupper. Der er flere vigtige forudsætninger for at kunne høste gevinster af en fremrykket rehabiliteringsindsats. Eksempelvis skal det være muligt at sætte ind så tidligt som muligt med indsatsen for at forebygge langvarig offentlig forsørgelse.

Jobcenter Egedal har særligt fokus på en tidlig og tværgående indsats og har i denne forbindelse erfaret, at behandlingstiderne i sundhedsvæsenet spiller en væsentlig rolle i forhold til at sikre en fremrykning af indsatsen. Endvidere har Jobcenter Egedal haft fokus på kvaliteten og indholdet af de bevilgede ressourceforløb med borgeren i centrum.

Virksomhedsindsatsen

Jobcenter Egedals strategi for den virksomhedsrettede indsats tager afsæt i, at det er jobcentrenes hovedopgave at få de ledige i job – og at dette samtidig er den bedste service, som jobcenteret kan yde over for virksomhederne. Jobcenter Egedal prioriterer den virksomhedsrettede service højt og er en aktiv medspiller i forhold til rekruttering af nye medarbejdere. Målet er at sikre det rette match mellem den ledige og virksomheden. 

På grund af de ændrede konjunkturer på arbejdsmarkedet har der i 2015 været stigende udfordringer med at formidle kvalificeret arbejdskraft inden for visse brancher. Der sker derfor en høj grad af overlevering af de ledige stillinger, som Jobcenteret ikke selv kan besætte, på tværs af de omkringliggende kommuner og A-kasser. Der er således tale om et tværgående samarbejde i praksis mellem Jobcentrene i og omkring København.

Jobcenter Egedal har i 2015 deltaget i flere virksomhedskampagner, der har haft til formål at styrke jobcentrenes generelle virksomhedsservice og øge samarbejdsgraden med virksomhederne. 

Nøgletal

Jobcenter Egedal har oplevet en stor gennemstrømning af borgere henover året. Nedenstående tabel viser antallet af borgere, der var i kontakt med Jobcenteret igennem 2014. Tabellen, der er opdelt på målgrupper, afslører at små 6.000 borgere var i berøring med Jobcenter Egedal i løbet af året. 

I forhold til de enkelte målgrupper kan den faldende ledighed aflæses i udviklingen i antallet af de forsikrede ledige. Antallet af A-dagpengemodtagere faldt således fra 584 fuldtidspersoner i januar 2014 til 388 fuldtidspersoner i august 2015. Medregnes de særlige initiativer, der blev indført for at hjælpe det store antal ledige, der faldt ud af dagpengesystemet - den særlige uddannelsesydelse og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse – ændrer det ikke på det overordnede billede af, at der er sket et fald i antallet af ledige i Egedal Kommune. På den baggrund har ledelsen undladt at genbesætte en ledig stilling som virksomhedskonsulent i teamet. 

 

Egedal Kommune har oplevet en stigning i antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere over de seneste år. Antallet af kontanthjælpsmodtagere i fuldtidspersoner steg fra 391 i januar 2012 til 550 fuldtidspersoner i oktober 2015, fordelt på 436 kontanthjælpsmodtagere og 114 modtagere af uddannelseshjælp. Siden kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. januar 2014 er der sket et fald i antallet af unge, der modtager uddannelseshjælp. 

 

På sygedagpengeområdet er der sket en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere siden midten af 2013. Antallet af sygedagpengesager og jobafklaringsforløb udgjorde således tilsammen 520 fuldtidspersoner i oktober 2015 – fordelt på 453 fuldtidspersoner på sygedagpenge og 67 fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb - i forhold til 459 fuldtidspersoner i oktober 2013. Stigningen skyldes blandt andet en indfasning af sygedagpengereformen. 

 

Økonomiopfølgning

Oprindelig ift. korrigeret budget

Jobcenteret har løbende ved den politiske budgetopfølgning justeret budgettet ud fra forventningen til regnskabsresultatet. Budgettet er blevet nedjusteret med 4,2 mio. kr. ved 1. politiske budgetopfølgning, 5,8 mio. kr. ved 2. politiske budgetopfølgning og 3,9 mio. kr. ved 3. politiske budgetopfølgning.

Som følge af den ændrede budgetlægningsmetoden for 2016 med aktivitetsbudgettering, har der været afledte justeringer af Jobcenteret budget for 2015. Nedjusteringen på 13 mio. kr. skal derfor i høj grad ses i dette lys. Der er dog også andre årsager til bevægelserne. Nedenfor beskrives forskellen mellem oprindelig og korrigeret på de områder, hvor der også har været en udvikling i aktivitetsniveauet.

Integrationsprogram m.v.

(danskuddannelse og beskæftigelsestilbud efter integrationsloven) 

På området Integrationsprogram mv. er det oprindelige budget nedjusteret med 1,5 mio. kr. Denne nedjustering skyldes en højere forventning til antallet af flygtninge og dermed en højere forventning til antallet af borgere omfattet af grundtilskuddet. Sagt med andre ord stiger tilskuddet fra staten, når antallet af flygtninge er højere. På dette område overstiger tilskuddet de udgifter, der er forbundet med området.

Dagpenge til forsikrede ledige

Budgettet til dagpenge til forsikrede ledige er løbende blevet nedjusteret med i alt 13,4 mio. kr. Dette skyldes, at antallet af ledige dagpengemodtagere er nedbragt blandt andet som en følge af en bedring i konjunkturerne i hovedstadsområdet og et fortsat øget fokus på ordinære jobåbninger, ligesom at mindreforbruget er et resultat af en aktiv beskæftigelsesindsats i Jobcenteret. 

Ressourceforløb

Det oprindelige budget til ressourceforløb er blevet opjusteret med 7,8 mio. kr. Opjusteringen skyldes primært, at der er tale om nyere ordninger (jobafklaringsforløb for sygedagpengemodtagere og ressourceforløb), og som følge af dette er antallet af helårspersoner stigende.

Korrigeret budget ift. regnskabet

Samlet set viser de foreløbige tal et mindreforbrug på Jobcenteret på 0,5 mio. kr. Tallet estimeres dog til at være 1,5 mio. kr. Det helt præcise tal kendes først, når statsrefusionen for Tilbud til udlændinge kan beregnes. Dette afventer data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Mindreforbruget består af en række små afvigelser indenfor de forskellige funktioner. De primære afvigelser vil blive beskrevet nærmere nedenfor.

Integrationsprogrammet

De foreløbige tal viser et merforbrug på 1,8 mio. kr. Umiddelbart estimeres dog, at manglende refusionshjemtagelse udgør omkring 1,0 mio. kr. De resterende 0,8 mio. kr. skyldes blandt andet et lidt lavere grundtilskud end forventet i prognosen ved den tredje politiske budgetopfølgning. Der er tale om et område i vækst, og det har derfor været svært at vurdere den præcise udvikling i årets sidste kvartal.

Sygedagpenge

Sygedagpengeområdet kommer ud med et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. Dette er et resultat af en aktiv beskæftigelsesindsats i Jobcenteret, ligesom at den forventede stigning i antallet af sygedagpengemodtagere ikke har været så stor som forventet. Budgettet er tilpasset i 2016.