Regnskabsvurdering

Regnskabet er aflagt i henhold til de bestemmelser, der er fastsat af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Årsrapporten indeholder et regnskab over Kommunens indtægter og udgifter og en balance, der viser værdien af kommunens grunde, bygninger, driftsmateriel, inventar med videre.

Generelle bemærkninger

Økonomiaftalen mellem KL og regeringen

I 2014 indgik regeringen og KL aftale om kommunernes økonomi for 2015. Den grundlæggende forudsætning for aftalen er regeringens vækstplan.

Økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne lægger begrænsninger på kommunernes serviceudgifter og anlægsudgifter i 2015. Aftalen gælder alle kommuners samlede anlægs- og serviceudgifter.

Budgetaftalen for 2015 – 2018

Den 6. oktober 2014 vedtog Byrådet med et stort flertal på 20 ud af 21 medlemmer kommunens budget for 2015 – 2018. Det var det første budget under det nye Byråd, og med budgetaftalen videreførte Byrådet intentionerne bag den tidligere kommunalbestyrelses økonomiske politik.

De underskrivende partier var enige om vigtigheden af, at målene bag genopretningsplanen, der blev vedtaget i forbindelse med budgettet for 2011 - 2014 blev videreført. Det betyder, at der fortsat føres en stram økonomisk politik, der sigter på at ruste Egedal til fremtidens demografiske og strukturelle udfordringer. 

Budgetaftalen bar præg af en nedjustering af vækstskønnet i samfundsøkonomien generelt, hvilket betød en forventet mindre indtægt i hele budgetperioden. Dette sætter kommunens strukturelle balance under pres, og der var derfor ikke luft i budgettet til egentlige udvidelser eller skattenedsættelser. 

De økonomiske mål

Egedal Kommunes økonomiske politik skal sikre kommunens kortsigtede og langsigtede planlægning af den ønskede udvikling i kommunen. Heri indgår Byrådets mål om et overskud på driftbalancen på 175 mio. kr. og en ultimo kassebeholdning på 100-125 mio. kr. 

Servicerammen og anlægsrammen angiver Egedal kommunes andel af de samlede service- og anlægsudgifter i den indgåede Økonomiaftale mellem regeringen og KL.
 

Det økonomiske resultat

Årets økonomiske resultat er sammensat af summen af:

  • kommunens indtægter
  • driftsudgifter
  • anlægsudgifter
  • finansielle poster

 

Kommunens samlede resultat er et overskud på 11,1 mio. kr. Det fremkommer ved, at den ordinære drift bidrager med et overskud på 69,9 mio. kr. der modsvares af et anlægsforbrug på 51,6 mio. kr. og et forbrug på det brugerfinansierede område på 7,1 mio. kr.

Egedal Kommunes økonomiske politik lægger vægt på, at der er strukturel balance. Dette betyder, at resultatet af den ordinære drift skal kunne finansiere anlægsudgifterne. I regnskab 2015 er der et overskud på den strukturelle balance på ca. 70 mio. kr.

Målet om en strukturel balance på 175 mio. kr. er således ikke opfyldt. Den opnåede balance har dog kunne dække anlægsudgifterne på 52 mio. kr. 

Resultat af den ordinære drift

Den ordinære drift omfatter driftsudgifter samt indtægter fra skatter, tilskud, udligning og refusion af købsmoms.

Resultatet af den ordinære drift var et overskud på 69,9 mio. kr. I det oprindelige budget var der budgetteret med et overskud på 99,8 mio. kr. Korrigeret budget udviser et forventet overskud på 69,7 mio. kr.

I forhold til korrigeret budget er der en afvigelse på 0,2 mio. kr. Afvigelsen fremkommer ved merindtægter på skatter, tilskud og udligning på 13,2 mio. kr. merudgifter på drift på 8,3 mio. kr. samt mindreindtægter vedrørende finansielle poster på 4,7 mio. kr.

Der henvises til centrenes beretninger.

Der er for driftsområderne under et foretaget en ”Balanceret overførsel” til 2016, der har en neutral effekt i forhold til servicerammen. De ansøgte mindreforbrug på 7,1 mio. kr. overføres samtidig med, at der overføres et tilsvarende merforbrug, der fordeles forholdsvis mellem de centre, der har genereret merforbruget.

Udviklingen af den ordinære drift i perioden 2012 - 15 er vist i nedestående graf. 

For perioden er gennemsnittet på 139,3 mio. kr. Resultatet af den ordinære drift er således mindre i 2015 end gennemsnittet, hvilket primært skyldes en stigning i driftsudgifterne. 

Anlæg

På anlægsområdet er der nettoudgifter for i alt 51,6 mio. kr. Dette svarer til et mindreforbrug på 58,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Der er i løbet af året givet tillægsbevillinger for 35,4 mio. kr.

De væsentligste anlægsaktiver er opstillet i nedenstående cirkeldiagram.


 

Der søges overført 62,7 mio. kr. netto til 2016 til brug for uafsluttede projekter.

Der er nærmere redegjort for anlæg under afsnittet ”bemærkninger til investeringsoversigten” i bilag til årsrapport. 

Udviklingen af anlægsudgifter i perioden 2012 - 15 er vist i nedenstående graf.

For perioden ses et gennemsnit på 137,4 mio. kr. Anlægsudgifterne har således i 2015 været væsentlig mindre end gennemsnittet. Det skyldes opførelsen af et nyt rådhus og sundhedscenter som blev færdigt i 2014.

Resultat af det skattefinansierede område

Resultatet af det skattefinansierede område viser et overskud på 18,2 mio. kr., hvilket er 6,9 mio. kr. mindre end det oprindelige budget. Der er i løbet af året givet tillægsbevillinger for 65,6 mio. kr.

Forsyning

Forsyningsvirksomheder udgøres alene af Affaldshåndteringen. Øvrige forsyningsområder er overført i kommunale selskaber og dermed ikke en del af det kommunale regnskab. Affaldshåndteringen er brugerfinansieret og indeholder både drift og anlæg, hvor der over en årrække skal være balance mellem indtægter og udgifter.

På driften viser forsyningsvirksomhederne (affaldshåndteringen) et nettoforbrug på 2,0 mio. kr., hvilket er 1,4 mio. kr. mindre end det oprindelige budget og 1,3 mio. kr. mindre end det korrigerede budget.

På anlæg viser forsyningsvirksomhederne et netto forbrug på 5,1 mio. kr., hvilket er 4,9 mio. kr. mindre end oprindeligt budget og 0,1 mio. kr. højere end det korrigerede budget. 

Årets resultat

Det samlede resultat af det skatte- og brugerfinansierede område udgør et overskud på 11,1 mio. kr. i 2015. Det er 0,6 mio. kr. mindre i forhold til det oprindelige budget. Der er alt i alt givet tillægsbevillinger på 60,5 mio. kr. Tillægsbevillingerne består af:

  • Skatter, tilskud, udligning og refusion af købsmoms 5,4 mio. kr.
  • Driftsudgifter 19,8 mio. kr.
  • Finansielle poster 5,0 mio. kr.
  • Anlægsudgifter 35,4 mio. kr.
  • Forsyning (renovation) -5,1 mio. kr.

 

Udviklingen af årets resultat i perioden 2012-15 er vist i nedenstående graf.

 

For perioden er gennemsnittet på 16,4 mio. kr. Årets resultat er således mindre end gennemsnittet.

Kassebeholdning

Kassebeholdningen skal kunne rumme mellemværender med for eksempel renovationsområdet, institutionernes opsparing/overførsler, klausulerede midler m.m. Af hensyn til budgetsikkerheden og for at imødegå udsving i likviditetsbehovet er det nødvendigt at sikre en vis kassebeholdning. Byrådets erklærede mål er, at kassebeholdningen ved udgangen af året skal andrage mellem 100 - 125 mio. kr. ekskl. eventuel opsparing til større anlægsprojekter og frigivelse af indefrosne og opsparede midler.

Ved regnskabsaflæggelsen for 2015 udviser kassebeholdningen en positiv saldo på 134,8 mio. kr. Heraf er der alene til anlægssager, der overføres fra 2015 til 2016, disponeret 62,7 mio. kr. Dette svarer til en kassebeholdning på 72,1 mio. kr. mod Byrådets mål på 100 – 125 mio. kr.

Kassebeholdningen er altid et udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som dermed kan påvirkes af mange faktorer. Eksempelvis, hvornår borgere og virksomheder betaler deres regninger til kommunen. De regninger, der er udsendt eller modtaget, men endnu ikke er betalt, udgør en del af posten under tilgodehavender og dermed en del af de øvrige balanceforskydninger. Desuden er kassebeholdningen i slutningen af en måned altid meget lav, da der bliver udbetalt løn til medarbejdere, mens månedens skatteindtægter først indgår måneden efter.

Det giver derfor mening at supplere vurderingen af kommunens økonomi, med den gennemsnitlige kassebeholdning over et år. Altså et gennemsnit af saldiene for hver dag i de seneste 365 dage. Den 31. december 2015 var den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage på 240,8 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning var i 2014 på 332,8 mio. kr. Det betyder, at der henover året er sket et fald i den gennemsnitlige kassebeholdning på 92 mio. kr.

Alt i alt lever kassebeholdningen ultimo 2015 ikke op til Byrådets mål samtidig med, at den gennemsnitlige kassebeholdning er faldende.

Budgetopfølgninger

I Egedal Kommune laves der 3 årlige budopfølgninger til det politiske niveau som giver en status på økonomien og et overblik over forventninger til året.

I nedenstående tabel er vist resultat af de 3 budgetopfølgninger som godkendt af byrådet.

Udover budgetopfølgningerne er der meddelt tillægsbevillinger til specifikke sager vedtaget af byrådet. 

Serviceudgifter

Hvert år indgår KL og staten en aftale om kommunernes økonomi for det kommende år. Det aftales blandt andet, hvor meget serviceudgifterne må udgøre.

Kommunernes serviceudgifter i 2015 opgøres som de samlede nettodriftsudgifter på hovedkonto, fratrukket nettodriftsudgifterne på de brugerfinansierede områder (hovedkonto 1), nettodriftsudgifterne til overførselsudgifter (for eksempel kontanthjælp og førtidspensioner) og udgifter til forsikrede ledige, nettodriftsudgifterne til aktivitetsbestemt med finansiering på sundhedsområdet, nettodriftsudgifter til ældreboliger samt indtægterne fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager.

Det korrigerede budget for kommunens serviceudgifter udgør 1.774 mio. kr. Regnskabet viser, at der er brugt 1.789 mio kr. Det svarer til et merforbrug på serviceudgifter på 15 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

Regeringen har for 2015 udmeldt en serviceramme til Egedal Kommune på 1.747 mio. kr. Regnskabsresultatet svarer dermed til en overskridelse på 42 mio. kr.

Fremadrettet

Regnskabet viser, at der er budgetområder der er økonomisk udfordret, hvilket gør, at kommunen har behov for at nde budgetmidler til omfordeling mellem de enkelte serviceområder.

For at imødekomme dette skal kommunen forberede sig på hvad, der kommer, på en ansvarlig måde. Derfor er projektet ”Parat til fremtiden” iværksat som et initiativ, der skal sikre Egedals handlefrihed og råderum. 

Konklusion

Med en kassebeholdning der pr. 31. december 2015 viser 134,8 mio. kr., hvoraf 62,7 mio. kr. er disponeret til anlægssager, der overføres fra 2015 til 2016, er Byrådets mål om en kassebeholdning på 100-125 mio. kr. ikke opfyldt.